Jeg vågner med et set
og ser mig omkring.
Hmpf, klokken er vidst 7
og jeg må hellere komme op.
Alting vender sig i maven på mig
og drømmens minder sidder fast
i min hjernes tankespind.
Det hele havde føltes så virkeligt,
så hvordan kunne der være tale om,
at det var en drøm?
Bare en drøm...
Jeg kigger ud på den blå himmel
med de lette hvide skyer.
"jeg var ellers så sikker..."
hvisker jeg uforstående til migselv.
Men det var bare en drøm og
du var ikke virkelig, men blot
en del af min forskruede fantasi.
Men selvom jeg ikke ville forlade dig,
så kalder hverdagen.
Jeg håber vi ses igen ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar